Hjem / Artikler / Artikler om Turcykling / Turcykling i Europa / Albanien / Albanien hvor eventyret starter

Albanien hvor eventyret starter

Færgen lagde fra kaj, vi sad på færgen fra Italien mod Albanien og talte om hvordan mon turcykling i Albanien er.

Det begyndte snart at blive mørkt så vi gjorde os klar til en nat på dækket af færgen. Det blæste men himlen var klar og stjernerne var tydelige. For at spare på budgettet havde vi valgt en siddeplads men hvorfor ikke campere på færgen.

Klokken var 7 og færgen var nu næsten ved den Albanske kaj, vi var spændte. Vi skyndte os ned til vores cykler og gjorde klar til at cykle fr færgen og ind i Albanien. Ved grænsen blev vi stoppet men kun for at vise vores pas og så kunne vi officielt sige vi var i Albanien. Durres var byen vi var ankommet til, tydligt en havne og strand by. En blanding af industri og flotte hoteller langs kysten.  Da vi ikke rigtig vidste hvad de næste dage skulle bringe valgte vi a finde et supermarket og handle mad nok ind til de næste 4 dage. I byen var folk meget hjælpsomme og venlige,  det var dejligt at se da Albanien har lidt et ry af at være et land med mange banditter.

Efter vores indkøb cyklede vi mod syd, hvor vi cyklede et godt stykke langs kysten. Vi følte eventyret rigtigt begynde og den forandring i kultur mellem den Italienske og Albanske. Spændende at cykle her tænkte vi begge. Vi havde langt en plan at vi ville cykle mod Berat og derfra til Gjirokastra to sydlige byer der er kendt for deres gamle bydele. Albanien et land vi kun kender fra historien om et lukket og kommunistisk styre men som har åbnet sig op og er blevet demokratisk, hvad er der i vente for os. 

Det var tid til at vinke farvel til kysten og de mange strandhoteller og cykle ind i Albanien mod Berat, vi havde nu cyklet omkring 70km gennem albanien og lagt mærke til at vejene er ikke så velholdte. Folk smiler og siger hej til os.  Vi valgte en lille vej gennem langs små huse og marker. Men da vi kom ud på vejen skete der noget der ikke må ske når man er afsted på cyklen. Susanne faldt da hun overså en dyb kant og cyklen smutted af vejen. Hun slog hovedet og hoften i vejen, vi har altid hjelm på og denne gang var det godt. Hjelmen var flækket men Susanne var okay. Puha det var noget af et chok heldigvis gik det okay, nogle lokale kom og hjalp os og vi fik noget koldt vand.

Solen begyndte at dale og vi skulle til at finde et sted at slå teltet op. Vi var i et område med mange små marker og huse og ikke rigtig et sted til vores telt. Vi valgte at spørge ved et hus og vi måtte slå vores telt op. Det talte ikke engelsk og heller ikke tysk. Vi brugte vores hænder og fødder til at forklare og snart sad vi på trappen men en kop the og nogle små kager. Familien syntes ikke at vi skulle sove udenfor i vores telt så de gjorde et værelse klar hvor vi måtte sove men inden da var det spise tid. Vi blev budt på aftensmad og fik lov til at sidde til bords med familien det var rigtig hyggeligt. Efter at havde spist og snakket hele aftenen var vi godt trætte og gik i seng.

Berat en lille by i det sydlige Albanien som står bekendt for sine hvide huse og gamle borg. Det var morgen og vi havde sagt pænt farvel til familien og var kommet godt afsted. Vi cyklede på en landevej med masser af vejarbejde så der var støv over alt. Vi havde hørt at der skulle være mange bunkere i Albanien men havde kun set et par indtil nu. Snart blev vi mødt af den ene efter den anden langs vejen. Disser bunkere er som altid et levn af krig eller forventet krig. I Albanien havde de at styre ledet af Enver Halil Hoxha han var sikker på at vest europa ville invadere Albanien og havde der for en plan med sine 173371 beton bunkere, læs om disse bunkere her https://en.wikipedia.org/wiki/Bunkers_in_Albania.

Efter en god dags cykling var vi nået til Berat en hyggelig by, vi fandt Berat backpackers. Hvor vi kunne campere i haven for 5€ så det var fint nok. Brugte en ekstra dag til at slappe lidt af og udforske Berats små gader.

Cyklerne blev smurt og pakket vi var klar til de næste par dage rundt i Albanien. Planerne havde ændret sig lidt da vi gerne ville bruge lidt mere tid i Albanien. Så i stedet for at cykle syd mod Gjirokastra valgte vi at cykle nord på mod Makedonien og søen Ohrid. Dette ville give os et par dage gennem lidt bakker og bjerge og det er der turcykling virkelig er sjovt.

I næste artiklen om turcykling i Albanien kan man læse om bjergene og får hyderene med deres hunde.

albanien-hvor-eventyret-starter-16

Jeg har besøgt mere end 70 lande og mere end halvdelen på cykel, der er blevet til mere end 45000km på jernhesten. Da jeg cykleded gennem Mongoliet i vinteren 2015 fik jeg ideen til RejseCyklisten.dk. Det startede med Facebook gruppen og senere kom dette website til.

Skriv et svar