Hjem / Artikler / Artikler om Turcykling / Turcykling i Europa / Italien / Pizza og Historie på Cykel gennem Italien

Pizza og Historie på Cykel gennem Italien

Foråret var lige på trapperne da vi cyklede ud af Alperne nord for Merano. Reschen passet på 1504 m var bjerget der åbnede Italien for os. Vi var på cykel gennem Italien mod Rom, vores første milesten på vores lange rejse mod Kathmandu.

Fra Meran cyklede vi mod Garda søen i slutningen af februar et ret øde turist sted men stadigvæk meget smukt. Der var en god  bakke og på toppen kunne vi så se ud over Gardasøen et ret så skønt sted på denne tid af året. Hvad vi ikke havde forudset var at et sted for vores telt skulle vise sig så svært at finde. Vi cyklede langs søen men vi kunne ikke et finde et passende sted. Ved bredden af søen fandt vi lidt plads og der var en beton barrikade hvor vi kunne gemme os bag ved.

5min efter vi havde stoppet hørte vi nogen råbe af os, først kunne vi ikke se hvor det kom fra. Det gik op for os da vi så at der stod en hel familie på balkonen at dette lukkede hotel, vi var hurtigt klar over at de ikke ville tillade os at sætte vores telt op der. Vi fik cyklerne op på vejen igen og cyklede tilbage til en lille have vi havde set tidligere, helt optimal var den ikke. Da det var allerede blevet tus mørkt og vi satte vores telt op bag en lille busk der skilte os fra vejen langs søen. I mens vi var ved at lave mad kom en ældre frue og kiggede lidt forundret på os. Vi forklarede at vi bare var os og kun ville sove en enkelt nat der. Hun sagde okay og gik igen. Da vi havde spist og kunne slappe lidt af kunne vi se at det var et ret specielt sted vi havde fundet med en dejlig udsigt over søen. Da det nu var helt mørkt kunne vi kun se lys på den anden side af søen, ret flot lys fra gaderne op af bjerget på den anden side af Gardasøen.

Nord Italien der taler folk hovedsageligt tysk og deres kultur er et mix af Italiensk og Østrigsk-Tysk. Det er ret sjovt at cykle gennem disse nordItalienske byer og tale med mennesker undervejs. Vi blev stoppet i en lille by hvor der var lidt fest. Folkene fra byen inviterede os på lidt at spise og drikke var hyggeligt. Vi var nu tætter på Verona og ikke mere i den tyske talende del af Italien.

Fastelavn i Verona, vi cyklede ind i byen Verona der var mennesker overalt. Politiet begyndte at lukke vejene af. Vi parkerede cyklerne og beundrede de flotte kostumer og sjove mennesker der dansede ned af vejen. Der var nu for mange mennesker omkring os og cyklerne så vi besluttede os for at finde et sted hvor vi lige kunne sidde. Vi skulle tjekke vores email, da vi havde kontakt med et par i Bologna igennem warmshowers.org. Vi havde brugt warmshowers før og vidste at vi skulle planlægge lidt for at det kommer i orden, så vi fik sendt en email til Marco og hans kæreste. Det skulle gerne være muligt at være i Bologna inden 4 dage og glædede os til at besøge dem.

Po floden der løber gennem det nordlige Italien og har med tidens løb skabt en stor dal. I Po dalen er der mange bondegårde og store marker. Det var ved at være aften og tid til at finde et sted at slå teltet op og som sagt landskabet var fyldt med mennesker. Valget faldt på en gård der ikke havde store porte og videoovervågning. På gården boede en familie bestående af farfar, farmor og deres søn med hans kone. Da vores italiensk ikke er noget at skrive om og deres engelsk heller ikke rigtig godt, var det lidt svært at forklare hvem vi var. Det lykkedes at få fortalt at vi ledte efter et sted at slå vores telt op og om de måske havde et sted. Stedet var deres arbejds hal hvor vi tror de slagtede deres køer og grise så der var lidt blod på gulvet. Teltet blev sat op og vi lavede vores egen aftensmad da vi gerne bare ville spise og sove. Næste dag var lidt af en overraskelse da vi cyklede forbi flere forladte huse og selv små landsbyer hvor der næsten igen boede. Sneen var nu blevet til regn og det var noget gråt det meste af dagene mod Bologna. De næste to aftener fandt vi et forladt hus hvor vi kunne overnatte uden at blive forstyrret.

Bologna en rigtig Italiensk by med den store Piazza Maggiore midt i byen og en stor gammel kirke.  Marco var på arbejde og vi var tidligt på den så vi valgte at går lidt rundt i byen og nyde forårsstemningen. Solens stråler varmede hele byen op og folk var på gader og stræder.

Vi nød virkelig at være hos Marco og Margarita dejlige mennesker. Tre nætter blev det til før vi cyklede videre mod Rom byernes by. Der er cirka 560km til Rom fra Bologna gennem det skønne toscana. Vejen snørklede sig op et bjerg og vi havde lidt tunge hoveder fra aftenen før hvor vi havde smagt på flere forskellige flasker vin, en dejlig aften var det. Op af bjerget som vi ikke var forberedt på bandnede vi lidt. På toppen af bjerg vejen og det var ved at blive mørkt så vi cyklede lidt ned af bjerget og fandt en god telt plads ude på marken bagved et skel. Det var en kold aften på bjerget omkring -7 grader og vi havde glemt at spørge om vand den sidst landsby heldigvis var vandet i vandpytten ikke frosset til is og vi kunne rense det med vores vandrensningsfilter.

Efter en god nat på bjerget og en dejlig havregrød til morgenmad cyklede vi ned af bjerget mod Florence. Nogle mennesker kalder florence den flotteste by i Italien. Martin havde lidt problemer med sin forbremse den havde lækket lidt olie og bremse ville den næsten ikke mere. Med lidt søgen på internettet fandt vi en cykelmekaniker i Florence som forhandler disse Magura bremser, med lidt snilde kunne Martin igen bremse. Over floden op af bakken vi vinkede farvel til Florence da vi havde besluttet os om at cykle mod en lille skøn by med navnet Siena. Olivenplantager et dejligt sted at sætte teltet op og nyde lyset over Florence. Vejen mellem Florence og Siena var så skøn med masser af små landsbyer. I en af disse små landsbyer stoppede vi for at spise lidt formiddagsmad, vi fandt en lille cafe,butik,bager og købte en lækker panini.

Efter at ha cyklet gennem de naturskønne landeveje var vi nået til Siena. En rigtig middelalderby med flotte gamle bygninger, vi fandt et billigt hotel. Byen er som sagt en dejlig gammel middelalderby hvor man stadigvæk kan finde de gamle by mure. Den centrale plads er kaldet Piazza del Campo, som er mest kendt for det årlige hestevæddeløb. Det blev til 2 gode dage i byen Siena.

Toscana som vi havde forventet var fuld af dejlige middelalderlandsbyer. Først cyklede vi op gennem  Montalcino der fra mod Pitigliano. Disse små landsbyer er som taget ud af historiebøgerne. Vi cyklede langs lago di Bolsena en kratersø med skønne udsigter. Lidt uden for Tuscania fandt vi et sted til vores telt, det viste sig at være en meget gammel Necropolis fra den gamle by Toscanella. Vi sov dejligt og vidste at vi var tætter på Rom.

Rom byernes by vi var nu kun 20km fra centrum. Vi havde overnattet i teltet ca 60km fra Rom langs vejen i en valnødde plantage. 15km fra Rome kunne vi følge floden Tiberen til vi var 3km fra vatikanet.

Vi cyklede ind på Peterspladsen og tog nogle billeder af vores turcykler og os selv, vi var super glade for at have nået til Rom vores første mile sten.

pizza-og-historie-pa%cc%8a-cykel-gennem-italien-34

Denne artikel er fra Susanne og Martins rejse i Europa og mod Nepal. Følg med på RejseCyklisten.dk for flere spændene artikler om turcykling.

Jeg har besøgt mere end 70 lande og mere end halvdelen på cykel, der er blevet til mere end 45000km på jernhesten. Da jeg cykleded gennem Mongoliet i vinteren 2015 fik jeg ideen til RejseCyklisten.dk. Det startede med Facebook gruppen og senere kom dette website til.

Skriv et svar