Hjem / Turcykling / Interviews / Interview med Eva Køngerskov

Interview med Eva Køngerskov

Eva har cyklet gennem flere forskellige kontinenter men ikke alene holder Eva af at rejse på cyklen men også at race som triatlet. Eva har været med i rejsecyklistens facebook gruppe næsten fra starten og vi har nydt meget af Eva’s gode humør og inspiration. Lad os høre hvad Eva har at fortælle.

Hej Eva vil du ikke fortælle lidt om dig selv og hvorfor du holder af at rejse på cyklen?

Jeg er 31 år og jeg bor i Hareskovby. Til dagligt arbejder jeg i alarmcentralen hos Gouda Rejseforsikring. Jeg elsker simpelthen at cykle og jeg er vild med alle de forskellige måder man kan cykle på. Jeg kan både lige at cykelpendle frem og tilbage på arbejde, jeg kan lide at cykle i skoven på min cross-cykel, jeg kan lide at cykle lange træningsture på min racercykel og jeg kan lide at give den fuld smadder på min triatloncykel, når jeg stiller til start i diverse triatlonstævner.

Mest af alt elsker jeg dog at bruge cyklen til at rejse rundt i verden, hvor jeg på kan komme helt tæt på naturen og tæt på de lokale mennesker, jeg møder på min vej.

Fortæl lidt om ideen bag dine cykelrejser og hvordan du i første omgang kom på ideen?

Jeg har forældre, som har elsket at tage deres unger med på cykelrejser, så turcykling har altid været en naturlig del af mit liv. Min allerførste cykelrejse gik til Korsika. Jeg var 6 år gammel og sad i min fars cykeltrailer. Da jeg var 9 var jeg gammel nok til at cykle selv og jeg brugte sommeren på at cykle med min familie fra Falster til Venedig.

Min første solo cykeltur gik igennem Sydamerika. Jeg var på backpacker tur dernede året forinden med en veninde og undervejs på de lange bus strækninger, sad jeg ofte og drømte om at cykle rundt og mærke naturen på min egen krop i stedet for at sidde i bussen og kigge passivt ud på naturen. Jeg besluttede mig derfor for, at min næste rejse skulle være en cykeltur igennem Sydamerika. Sådan startede det…

Kan du fortælle lidt om hvordan du finder tid til eventyr, arbejde og sport?

Jeg har et arbejde med skiftende arbejdstider, hvilket gør at jeg ofte har fri om formiddagen, hvor det er ideelt at træne og komme ud i naturen. Derudover har jeg ofte forlængede weekender, hvor jeg tit prioriterer at komme af sted på små weekend eventyr. Desuden har jeg et arbejde, hvor jeg ofte kan få længere tids orlov og derfor er der rig mulighed for også at komme afsted på længere eventyr også.   

Hvilke lande har du cyklet igennem og hvorfor?

Jeg cyklede igennem Sydamerika første gang jeg tog på cykeleventyr alene. Jeg har i mange år været fascineret af Sydamerika på grund af den fantastiske natur, de søde befolkningsgrupper og spændende kulturer. Derudover har jeg cyklet et par gange igennem Europa. Europa er et fantastisk nemt sted at cykle. Der er masser af småbyer, hvor man kan købe mad og man kan altid finde et sted at campere. Jeg har også cyklet igennem Norge og halvvejs igennem Canada. Begge steder tog jeg til på grund af den smukke natur og de virkelig venlige befolkninger, som var søde til at invitere mig indenfor til en snak og en varm kop kaffe!

Hvis du skulle besøge et land eller sted igen hvor ville du tage tilbage?

Canada. Jeg måtte desværre slutte min tur før planlagt, så jeg vil virkelig gerne tilbage dertil og cykle noget mere. Jeg fik slet slet ikke nok af Canada sidst jeg var der. Jeg havde telt med, men jeg fik ikke brugt det en eneste gang. Hver eneste nat blev jeg inviteret ind hos de søde canadiere, som var den mest gæstfrie befolkning jeg nogensinde har mødt. Desuden var naturen virkelig storslået.

Fortæl om et møde eller to med et andet menneske som tog sig af dig og bød dig velkommen?

Jeg mødte på min tur igennem Norge nogle helt specielle mennesker. Efter en lang dag fyldt med regnvejr ankom jeg sent om aftenen til byen Svolvær ved Lofoten. Jeg havde intet sted at bo og jeg frøs og var lidt modløs. Jeg kørte lidt rundt i udkanten af byen og kørte forbi et tilfældigt hus, hvor der var lys i vinduerne. Jeg bankede på og ville spørge om jeg måtte så mit telt op i deres baghave. Reidun og Frode åbnede døren. Da de hørte om min forespørgsel, rystede de på hovedet. Selvfølgelig måtte jeg ikke sove i telt i deres have. Det var da alt alt for koldt. Jeg skulle da bo i deres kælder, hvor der var indrettet en gæstelejlighed. De skulle selv afsted til quizaften lige efter jeg bankede på døren, men jeg kunne bare komme indenfor og få et bad og lave lidt mad. Næste morgen stod Reidun og Frode klar med et overdådigt morgenmåltid. Resten af dagen hyggede vi sammen med kaffe, god mad og gode snakke. Frode og Reidun tog mig ind, som var jeg deres egen datter.

Det var dybt rørende. Jeg havde den mest fantastiske dag sammen med dem og den dag i dag, knap tre år senere, har jeg stadigvæk kontakt til disse skønne mennesker.

Du har været gennem en del lande og områder på cyklen, gik det altid godt?

Nej! På min tur igennem Sydamerika, blev jeg bestjålet 4 gange. Den ene gang var jeg ude for et overfald, hvor 3 gutter i en mototaxi kom bagfra mens jeg cyklede og kastede mig ned i asfalten. De sparkede og slog mig mens de trak mig ud i grøften. De tog en stor del af mine ting og kørte videre. Det var en voldsom episode og det betød at jeg blev en del mere mistroisk overfor de lokale mænd jeg mødte efterfølgende på min tur.

Fortæl lidt om hvordan et døgn på cyklen ser ud for dig?

Jeg vågner og tænder for blusset, så jeg kan lave mig en kop kaffe. Så spiser jeg morgenmad. Typisk er det røræg med bananstykker eller mysli. Så kører jeg af sted. Stille og roligt. Undervejs vil jeg gerne finde et sted hvor jeg kan få en kaffepause. Specielt hvis det er koldt vejr, vil jeg gerne have at kaffepausen foregår et varmt sted inde døre. Hvis det er varmt skal det helst være i naturen et sted, hvor der er en smuk udsigt. Jeg spiser lidt som det kommer, men det afhænger lidt af mine muligheder, hvor og hvad jeg ender med at spise. Hen på eftermiddagen begynder jeg at overveje overnatningssituationen. Jeg foretrækker at sove enten helt afsides i naturen eller også i telt i en tilfældig baghave. Til aftensmad foretrækker jeg en spaghettiret eller noget kød, men allerhelst lasagne! Gerne med et glas rødvin til

Det er for varmt eller der er modvind, hvad er det der kan irritere dig mest når du er afsted på cyklen?

Det er jo sjældent man rigtig kan gøre noget ved det, når naturens spiller med musklerne. Så jeg forsøger bare at acceptere de omgivelser jeg kører i, selvom det sommetider kan være hårdt. Noget jeg dog har svært ved at acceptere, er myg og smådyr, som flyver ind i øjne, næse, mund og ører, når det bliver varmt. Det er næsten ikke til at klare.

Det betyder også at jeg tit cykler steder, hvor det er lidt koldere, så jeg er fri for at cykle med alle de smådyr i luften!

Hvad med vand, mad og hygiejne undervejs har du nogle situationer du tænker tilbage på?

Hygiejne undervejs klarer jeg med nogle vådservietter. Engang i Patagonien, fandt en mus frem til min cykeltaske og spiste mine madrationer. Ifølge kortet ville jeg komme igennem flere forskellige byer de kommende dage, men ingen af ”byerne” havde nogle indkøbsmuligheder. Jeg havde dog nogle få snacks tilbage, så i tre dage levede jeg af de få kiks og chokolade jeg havde tilbage. Det var en stor lettelse at nå ind til en større by og få rigtig mad igen.

Hvad var den største udfordring for dig når du er afsted?

Jo mere jeg cykler, jo færre reelle udfordringer synes jeg der er. Der er dagligt lidt små udfordringer ift det basale så som mad, vand, overnatning, vejvisning og vejret. Men jeg har efterhånden lært, at der altid findes en løsning. Jeg ender aldrig med at dø af sult eller tørst og jeg ender altid med at finde et sted at sove. Det giver en vis ro.

Der findes altid en udvej.

En af de seneste udfordringer jeg har haft, var faktisk i Danmark, da jeg kørte i Thy Nationalpark en kold vinterdag. Jeg fik mig forvildet ud på nogle små stier, som var oversvømmede. Jeg endte med at gå i vand til lårene og måtte bære cyklen igennem dette vandhelvede. Det begyndte at blive mørkt og regne og de vandfyldte stier ville ingen ende tage. Jeg havde intet mad tilbage og var ret kold og fortvivlet over situationen. Pludselig kom der dog en større sti, som ikke var fyldt med vand og det blev min vej ud af nationalparken. Jeg kørte hen til det første hus på min vej, hvor jeg fik lov til at sove i garagen!

hvad driver dig afsted på cyklen og ud i verden?

Det der driver mig er eventyret. Uvisheden. Nysgerrigheden. Hvad der er bag det næste hjørne. Hvem jeg møder. Hvor jeg ender med at tilbringe natten. Når jeg står op om morgenen aner jeg ikke hvad dagen bringer. Det er så spændende, hvad der kommer til at ske. Derudover er der naturen. Det er så smukt at cykle rundt på små afsides veje og føle elementernes rasen på min egen krop. Så føler jeg mig i ét med naturen.

Det med at være afsted og helt alene er det en udfordring for dig?

Jeg har rejst rigtig meget alene på cykel og jeg har altid haft det rigtig fint med at rejse med mig selv. Jeg kan godt lide den frihed det giver at rejse alene. Hvis jeg vil cykle langt gør jeg det, hvis jeg vil overnatte i en skov, gør jeg det, hvis jeg vil spise burger, gør jeg det. Der er ingen kompromiser og jeg kan følge mine egne behov og min egen mavefornemmelse 100%. Hvis jeg vil have selskab, kan jeg altid finde lokale at sludre med. Derudover har jeg min side på Facebook, hvor jeg deler mine oplevelser og historier. Det betyder tit at jeg ikke føler mig ensom, for jeg ved at en masse mennesker følger med hjemmefra.

Har du et par gode råd eller tips til nogen der aldrig har været afsted på cyklen?

Man skal bare kaste sig ud i det. Det er vigtigt at man ikke holder sig tilbage på grund af at man ikke har det rigtige udstyr, ikke er i form eller ikke har cyklet før. Alle kan tage på cykeltur. Det kræver ikke noget fancy cykelgear. Man skal blot bruge en cykel og en elastik, så man kan binde sin bagage fast bagpå cyklen. Der er ingen regler om at man skal køre en vis hastighed eller et vist antal kilometer. Man skal huske, at det er en selv som bestemmer alt. Hvis man vil sove på hotel hver nat, gør man det. Hvis man vil leve af havregrød hver dag, gør man det. Hvis man vil cykel 20 kilometer om dagen, gør man det. Det vigtigste er at man kommer ud og oplever livet og friheden som turcyklist og så kan man selv bestemme hvordan man ellers vil gøre det.

Her til sidst hvad en det næste eventyr du skal ud på?

Jeg har en masse tanker, men ingen konkrete planer lige nu. Jeg har en drøm om at cykle på Bajkalsøen i frossen tilstand. Men jeg har også nogle tanker om at cykle fra Mongoliet til Georgien. Derudover vil jeg som sagt gerne have revanche med Canada. Der er dog en hel liste med lande, jeg drømmer om at cykle i, såsom, Island, Skotland, NZ, Østeuropa, Japan etc – listen er uendelig!

Kan man læse om din rejse og rejser i fremtiden?

Man kan følge med på min Facebookside: Eva Køngerskov – Triatlet og Eventyrer

Jeg har besøgt mere end 70 lande og mere end halvdelen på cykel, der er blevet til mere end 45000km på jernhesten. Da jeg cykleded gennem Mongoliet i vinteren 2015 fik jeg ideen til RejseCyklisten.dk. Det startede med Facebook gruppen og senere kom dette website til.

Skriv et svar